Troy Deeney får tre dages karantæne for voldelig adfærd
Alex Morton/Getty Images
Premier League

Troy Deeney får tre dages karantæne for voldelig adfærd

Watford-kaptajn Troy Deeney har fået en karantæne på tre kampe for voldelig adfærd i kampen mod Stoke

Der er mange hårde spillere i Premier League. Få kan dog måle sig med Watfords kaptajn Troy Deeney, som tidligere har siddet i fængsel for vold. Og nu må han også tage en straf for samme forseelse i Premier League, da han har fået en karantæne på tre spilledage for vold mod Stokes Joe Allen, da Watford og Stokes mødtes i weekenden.

Deeney og Allen var endt i klammeri, og Allens holdkammerat Ryan Shawcross kom til for at hjælpe waliseren. Ham fik Troy Deeney dog skubbet væk, og han valgte derefter at tage en fat i Joe Allen igen. Det førte blandt andet til, at Deeney borede sin tommelfinger ind i kinden på Allen, og endda løftede ham op fra jorden.

Kampens dommer så dog ikke denne del af optrinnet, og uddelte efterfølgende en advarsel til både Troy Deeney og Joe Allen. Men netop fordi dommeren ikke så forseelsen, kunne det engelske fodboldforbund bagefter tage sagen op. Deeney erklærede sig selv skyldig, og er på den baggrund tildelt de tre kampes karantæne. Det skriver Sky Sports.

Troy Deeney går derfor glip af de tre kommende kampe mod Everton, West Ham og Newcastle. Han vil først kunne spille igen d. 28. november, når Watford møder topholdet Manchester United

Stoke vandt i øvrigt kampen 0-1, og sammenstøddet fandt sted i det hektiske overtid, hvor Watford jagtede en udligning. Du kan se hele optrinnet i videoen ovenfor.