United-kant misser Swansea-kamp
Illustration
Premier League

United-kant misser Swansea-kamp

Ashley Young har fået sig en skade i skulderen og må sidde over, når Manchester United møder Swansea i FA Cup'en på søndag. 

Når Manchester United på søndag spiller mod Swansea i FA Cup'en, bliver det uden Ashley Young på kanten. Den 28-årige englænder skadede sin skulder i et sammenstød med Tottenhams målmand, Hugo Lloris, i Uniteds nederlag forleden. 

- Vi har et par skader, og den ene er til Ashley Young, som vil holde ham ude i noget tid. 

- Det er en skulderskade, men vi er ikke sikre på, hvor længe han kommer til at sidde på sidelinjen, siger David Moyes ifølge goal.com. 

Den skotske manager afslører samtidig, at Robin van Persie endnu ikke er helt klar til at vende tilbage efter sin skade i baglåret. 

- Robin er ved at være der, men vi skal nok give besked, når han er helt klar, slutter Moyes.