Villas-Boas tager det fulde ansvar
Illustration
Premier League

Villas-Boas tager det fulde ansvar

Andre Villas-Boas ligner en færdig mand efter 5-0-nederlaget hjemme til Liverpool.

Andre Villas-Boas var hurtig til at tage ansvaret for Tottenhams 5-0-afklapsning i søndagens hjemmekamp på White Hart Lane mod Liverpool.

Den 36-årige manager kunne således se til med rædsel, da hans hold kapitulerede mod et grasserende Liverpool-hold under ledelse af en super farlig Luis Suarez. 

Nederlaget var det største til Tottenham i 16 år, og portugiserens fremtid vil formentlig være under voldsomt beskydning i de kommende dage, hvis ikke disse allerede er talte.

Suarez lagde ud med en flugter efter 18. minutters spil, mens Jordan Henderson og Jon Flanagan ligeledes fandt vej til nettet før pausen, inden uruguayaneren atter greb chancen og scorede sit 17. sæsonmål.

Kort før tid lykkedes det Raheem Sterling at dreje den allerede indsattte kniv rundt, da han rundede kampen og en elendig dag for Villas-Boas af med sin scoring til 5-0 i en kamp, hvor det bestemt heller ikke hjalp Spurs, at midtbanespiller Paulinho blev smidt ud efter en time.

- Det var svært for os, Liverpool var spektakulære i dag, sagde portugiseren til Sky Sports. 

- Jeg tager ansvaret for denne fiasko, vi er nødt til at komme videre.

- Jeg vil ikke træde tilbage, og jeg er ikke en quitter. Dette resultat er svært for alle, og de (fansese) lider meget mere end os.

- Dette er et top-fire hold, men i Premier League er formularen der ikke. Vi har truppen, vi tror på hinanden, men resultaterne beviser det ikke.

- Vi har arbejdet på at opbygge et stærkt team, og vi er tilfredse med indkøbene. De spillere, vi har, har topkvalitet.

- Der er stadig tid til at komme tilbage på sporet.