Video : Tipsbladet
Premier League

Wenger glad uden Aubameyang-handel

Skulle Pierre-Emerick Aubameyang ikke komme til Arsenal, gør det ikke noget for manager Arsene Wenger.

Arsenal arbejder i disse dage hårdt på at lokke Pierre-Emerick Aubameyang til Premier League, og de har også sendt bud afsted til Dortmund, men endnu er en handel ikke faldet på plads.

Aubameyang er tiltænkt som erstatning for Alexis Sanchez, men med byttehandlen med Henrikh Mkhitaryan er Arsenal godt rustet uanset, om handlen bliver en realitet eller ej.

Derfor ville Wenger heller ikke snakke om Dortmund-angriberen efter Arsenals sejr over Chelsea i EFL Cup-semifinalen.

- Det bedste er, at jeg ikke snakker om det, for det hjælper ikke. Hvis der sker noget, sker det, og hvis ikke er vi stærke nok til at fokusere på de spillere, vi har.

- Jeg er fuldstændig tilfreds med de spillere, jeg har. Vi har fået Mkhitaryan ind, og jeg har et stærkt hold, siger Wenger ifølge goal.com.

Arsenal sættes også i forbindelse med stortalentet Malcom, men Bordeaux har fastslået, at han ikke får lov at forlade klubben før til sommer.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.