La Liga

Alves afviser - bliver i Barca

Den dygtige højreback har længe været rygtet mod England og Premier League, men nu dedikerer backen sin fremtid til Barcelona.

29-årige Daniel Alves er jagtet af de nykårede mestre i både Champions League og Premier League, men selvom både Chelsea og Manchester City kan lokke med europæisk fodbold og tårnhøje lønninger, har brasilianeren ingen intentioner om at afprøve nye jagtmarker. Det fortæller han til

Sport.

- Jeg vil fortsætte med at skrive historie med Barcelona. Jeg har ingen planer om at forlade klubben, for jeg har det meget komfortabelt her, og jeg har også stadig kontrakt her, siger Alves.

Brasilianeren har spillet 52 kampe for Barcelona i denne sæson, og med udsigten til endnu en sæson med fast spilletid i den catalanske højre side, er der ikke noget, der får Alves til at søge væk.

- Vi har en god gruppe af spillere her, og jeg elsker at komme til træning med dem hver dag, fortæller Alves.

Alves brækkede kravebenet i sidste måned. En skade, der ikke blot kostede ham slutningen af den spanske sæson, men som også gør ham tvivlsom frem mod OL.