Casillas nægter at forlade Real Madrid
Illustration
La Liga

Casillas nægter at forlade Real Madrid

Iker Casillas har ingen planer om at forlade Real Madrid, hvor han føler, at han hører hjemme. 

Real Madrids Iker Casillas er længe blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra den spanske storklub, hvor han de seneste to sæsoner er røget som en yo-yo mellem bænken og buret. Men Casillas nægter at forlade den klub, som han har spillet for hele sin karriere. 

- Mange har spekuleret i min fremtid, ikke bare nu men i flere år, og hver dag dukker der nye rygter op. Men jeg hører hjemme i Real Madrid. Det er min klub, og jeg vil ikke væk, siger Casillas til Antena 3.

- Lige nu er jeg fast besluttet på at blive i Madrid. Jeg ønsker at vinde flere mesterskaber og trofæer. 

Målmanden afviser dog ikke kategorisk at forlade Real Madrid på et tidspunkt. 

- Men om ti år kan det godt være, at jeg ikke længere spiller her. Lige nu er jeg lykkelig for at være her, men hvor jeg er om fem-seks år, må vi vente at se. 

Den 32-årige målmand har de seneste uger været nævnt som ny mand i buret i både Manchester City og Arsenal, men med Casillas' seneste udtalelser in mente bør Premier League-klubberne nok ikke sende flere forhandlere til den spanske hovedstad.