Messi: Neymars afgang har gjort os stærkere defensivt
Foto: Getty Images
La Liga

Messi: Neymars afgang har gjort os stærkere defensivt

Lionel Messi mener, at Barcelona er blevet bedre defensivt efter salget af Neymar.

I sommerens transfervindue solgte Barcelona den brasilianske landsholdsstjerne, Neymar, til Paris Saint-Germain for et rekordbeløb på over 1,5 milliarder kroner. 

Neymar havde i flere sæsoner dannet en frygtindgydende trio sammen med Luis Suarez og Lionel Messi i Barcelona, men i stedet var det nu Ousmane Dembélé, der skulle udfylde hans sko på den ene kant. Dembélé blev dog hurtigt skadet, og franskmanden er endnu ikke blevet klar til at spille. 

I stedet har det flere gange været en knap så offensiv type som Denis Suarez, der har fået pladsen som venstre fløj, og det har været medvirkende til, at Barcelona har fået en bedre defensiv. Lionel Messi mener, at afgangen af Neymar har medført, at defensiven ser bedre ud. 

- Neymars afgang har medført, at vi var nødt til at ændre vores måde at spille på. Vi mistede en stor offensiv trussel, men det favoriserede os i et defensivt favør. I øjeblikket er vi stærkt besatte på midten af banen. Vi har mere balance og det gør os stærkere defensivt, fortalte Messi til European Sports Media, som Tipsbladet.dk er en del af, efter overrækkelsen af Golden Boot forleden. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.