Messi skadet i sikker Barca-sejr
Illustration
La Liga

Messi skadet i sikker Barca-sejr

Lionel Messi måtte forlade banen med en skade, da Cesc Fabregas og de andre Barcelona-stjerner besejrede Real Betis med 4-1.

Trods en hård indledende modstand, så hentede FC Barcelona en sikker sejr på 4-1 over Real Betis – selvom Lionel Messi måtte lade sig udskifte efter 20 minutter med en skade.

Real Betis, der havde Stephan Andersen på bænken hele kampen igennem, lagde således bedst ud havde over to omgange et par kæmpechancer, som Victor Valdes på helt formidabel vis formåede at redde.

I stedet skulle det blive Barcelona, der kom først på måltavlen, da Alexandre Song fandt Cesc Fabregas i dybden, hvorfra han kunne lægge den tilbage til en veloplagt Neymar, som uden problemer sendte bolden i mål efter 27 minutter. 

Godt 10 minutter senere udbyggede Pedro føringen til 2-0, og dermed skulle man tro, at Barcelona havde kampen i deres hule hånd, men Betis fortsatte med at true Victor Valdes’ mål, som da Xavi Torres bankede bolden på den ene opstander.

Men da Cesc Fabregas lukkede kampen med sin scoring til 3-0 – efter en række flotte kombinationer – så var kampen reelt afgjort, på trods af at der endnu manglede en halv time.

Og det var derfor ren pynt på pointene, da selvsamme Fabregas med ti minutter igen headede Barcelona på 4-0, inden Jorge Molina reducerede på straffespark i kampens overtid.

Med sejren har Barcelona har tre point ned til Atletico Madrid på andenpladsen, efter de spillede 1-1 ude mod Villarreal.