Realistisk Kroos: Målet er at slutte i top fire
Foto: Getty Images
La Liga

Realistisk Kroos: Målet er at slutte i top fire

Efter endnu et nederlag bør Real Madrid genoverveje ambitionerne i den spanske liga, mener Toni Kroos.

De forsvarende spanske mestre og dobbelte Champions League-vindere, Real Madrid, har stort set kun oplevet succes i tiden under Zinedine Zidane.

Efteråret 2017 bød dog på mange skuffelser i den bedste spanske fodboldrække, og i 2018 er Los Blancos heller ikke startet godt. I sidste uge spillede Real Madrid 2-2 med Celta Vigo, og lørdag eftermiddag tabte mestrene overraskende til Villareal med 1-0 hjemme på Bernabeu.

Real Madrid er dermed 16 point efter ærkerivalerne FC Barcelona, og forspringet kan blive større søndag, når Barcelona besøger Real Sociadad.

De dårlige resultater placerer Zidane og Co. på en skuffende fjerde plads i tabellen og med kun ét enkelt point ned til Villareal på femtepladsen, bør Real Madrid måske justere ambitionerne i La Liga. Det mener klubbens tyske midtbanespiller, Toni Kroos:

- Vi skal have fokus på at kvalificere os til Champions League i næste sæson. Vi bliver nødt til at være opmærksomme på vores nuværende position. Jeg mener, at det bør være vores mål for resten af sæsonen.

- 16 point er meget langt, og vi kan for øjeblikket ikke tillade os at tænke på andet end den næste kamp. Vi skal simpelthen til at hente flere point, for at Real Madrid kan være sikre på at ende i top fire, fortalte en tydelig skuffet og afklaret Toni Kroos efter kampen mod Villareal til BeIN Sports ifølge Marca. 

Real Madrids næste kamp er i Copa del Rey på torsdag, hvor Zidanes tropper besøger Leganes.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.