Santander-spillere protesterer og ryger ud af Copa del Rey
Foto: Polfoto
La Liga

Santander-spillere protesterer og ryger ud af Copa del Rey

Kvartfinalen i Copa del Rey mellem Racing Santander og Real Sociead blev aflyst, fordi hjemmeholdets spillere nægtede at spille på grund af manglende lønudbetaling. 

Hvis FC Barcelonas spillere havde sat sig foran tv'et med popcorn og cola for at finde ud af, hvem de skulle møde i semifinalen i Copa del Rey, så kunne de hurtigt zappe videre til en anden kanal. 

Kvartfinalen i Copa del Rey mellem Racing Santander og Real Sociead blev nemlig aflyst inden kampuret havde rundet et minut. Santanders spillere nægtede nemlig at spille kampen, fordi de angiveligt ikke har fået løn i fire måneder. 

Santander-spillerne skulle have krævet præsidentens afgang inden kampen, men da det ikke skete, valgte de altså at tage sagen i egen hånd. 

Kampen blev sat i gang som under normale omstændigheder, men umiddelbart efter startfløjt meddelte Santanders anfører til dommeren, at holdet ikke ville spille videre. 

Dermed blev kampen aflyst, og Sociedad går videre i turneringen med en samlet sejr på 6-1.