Spansk sportsavis: Messi kan se frem til flere ture på bænken
Foto: Getty Images
La Liga

Spansk sportsavis: Messi kan se frem til flere ture på bænken

Messi har i løbet af sin karrieren stort set aldrig siddet på bænken for Barcelona - men den tid ser nu ud til at være ovre. Alene for at give energi til de helt store kampe.

Lionel Messi sad for en sjælden gangs skyld på bænken mod Espanyol tidligere i denne måned, og det billede kan godt blive noget, som kommer til at vende tilbage et par gange i løbet af foråret.

Det skriver den spanske sportsavis Marca.

Den løsning er Messi og klubbens træner Ernesto Valverde kommet frem til efter et par diskussioner, og de enkelte pauser skal være med til at strække sæsonen for Messi, så han kan være helt klar til de helt store kampe.

En af de kampe, som han gerne vil være helt klar til er næste uges Champions League-kamp mod Chelsea.

Tilbage i efteråret stod det også klart for Messi, at han var nødt til at finde sig i, at han ikke kan være med i alle kampe længere efter, han er rundet de 30 år. Det var mod Juventus i en kamp, hvor holdet allerede var så godt som videre.

I den forbindelse lød det fra Messi, at han bestemt ikke var glad for at sidde udenfor, men forstår godt, at en sæson er lang - og at man må passe på sig selv.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.