Video : Tipsbladet
Rygter

Avis: Torres vil tilbage til Premier League

Fernando Torres øjner en tilbagevenden til Premier League, hvor to klubber angiveligt er interesserede i den tidligere Liverpool-topscorer.

Den 33-årige Fernando Torres er begyndt at se realiteterne i øjnene. Blot to gange er han startet inde for Atlético Madrid i denne sæson, og til januar må Diego Costa spille for den spanske storklub igen.

Costas ankomst betyder formentlig endnu mindre spilletid til Torres, og derfor er den tidligere verdensklasseangriber begyndt at se sig om efter en ny klub, og spanieren vil gerne en tur tilbage til Premier League.

Ifølge the Mirror har Torres’ repræsentanter gjort det klart overfor Rafael Benitez og Mauricio Pellegrino, der henholdsvis står i spidsen for Newcastle og Southampton, at angriberen gerne vil udlejes fra Atlético Madrid i det kommende transfervindue.

Torres håber nu, at en af de to Premier League-klubber vil tilbyde Atlético Madrid en aftale, som kan sende den tidligere Liverpool- og Chelsea-angriber tilbage til England.

Ifølge den engelske avis er Torres dog kun opsat på at spille et halvt år på en lejeaftale, eftersom han vil spille for Atlético Madrid igen næste sæson, hvorefter han har kontraktudløb. Herefter vil han stoppe sin karriere.

Den spanske angriber spillede en årrække i Premier League, hvor han først tørnede ud for Liverpool med stor personlig succes til følge, hvorefter han skiftede til Chelsea. Her var det småt med den personlige succes, men derimod var han med til at vinde Champions League. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.