AaB trynede Göteborg som optakt til foråret
Illustration
Superliga

AaB trynede Göteborg som optakt til foråret

Lukas Spalvis blev dobbelt målscorer i AaBs 3-1-sejr over IFK Göteborg.

AaB krydsede lørdag klinger med et Sveriges bedste mandskaber som optakt til Superligaens forårssæson. IFK Göteborg, der fik bronze i den forgangne Allsvenskan-sæson, tog således imod Kent Nielsens tropper, og her blev det til en flot 3-1-sejr til aalborgenserne.

Göteborg lagde ellers bedst ud, men havde svært ved at overføre overtaget til chancer. Og I stedet åbnede Kasper Kusk med et mål efter 34. minutter, da hans skud blev rettet af og endte op i det ene målhjørne uden chance for den svenske keeper.

Lukas Spalvis udbyggede føringen i minuttet før pausen, da han opfangede en afrettet afslutning fra Kusk og derfra let kunne sende bolden i mål. 

Men festen fortsatte efter pausen, da Anders Due fandt Spalvis inde foran mål, hvorfra litaueren let gjorde det til 3-0.

Siden satte AaB sig fuldstændig på kampen og belejrede til tider svenskernes mål, men alligevel fik hjemmeholdet reduceret på hårdt fladt frispark.

Reduceringen satte gang i svenskerne som i det efterfølgende havde flere gode tilbud. Men det forblev ved 3-1, der kan betragtes som en fin optakt til kampen ude mod Brøndby den 23. februar.