Arsenal holder fast i førstepladsen
Illustration
Superliga

Arsenal holder fast i førstepladsen

Arsenal er fortsat forrest i Premier League, efter holdet i lørdag eftermiddag slog Norwich City hjemme på Emirates. Et sandt vidundermål satte holdet i gang.

Efter Liverpools pointtab mod Newcastle United tidligere lørdag eftermiddag, havde Arsenal i dag chancen for at spille sig alene op på førstepladsen. Og den chance forpassede Arsene Wengers mandskab ikke.

Således vandt London-klubben hele 4-1, da Norwich gæstede Emirates Stadium. En sejr, der startede med et sandt vidundermål, der for en kort stund fik Barcelonas tika-taka-stil til at ligne norsk Drillo-spil. Jack Wilshire fik således sidste fod på et fantastisk angreb, der på sin vis var et fornemt anslag til en suveræn Arsenal-sejr, hvor Nicklas Bendtner fik de sidste 12 minutter på banen.

Mesut Özil blev dobbelt målscorer, mens Aaron Ramsey stod for kampens sidste mål.

Michael Laudrup og Swansea fik også en suveræn sejr, da Sunderland gæstede Liberty Stadium. Et selvmål satte waliserne i gang, mens Jonathan De Guzman, Wilfried Bony og Chico Flores stod for de resterende scoringer.

Everton vandt hjemme 2-1 over Hull City. Sydafrikanske Steven Pienaar stod for sejrsmålet. Mens Stoke for anden gang i denne sæson var involveret i en 0-0 kamp, da West Bromwich Albion gæstede Brittania Stadium.