Avis: Det skal Brøndby betale for Szymanowski
Illustration
Superliga

Avis: Det skal Brøndby betale for Szymanowski

Brøndby skal punge ud med lidt under 15 millioner kroner for Alexander Szymanowski, skriver Ekstra Bladet.

Brøndby er vilde med Alexander Szymanowski, og Alexander Szymanowski er vild med Brøndby. Derfor er de to parter fuldt ud indstillede på, at de skal arbejde sammen i mange år.

Det kan de også komme til, hvis Brøndby udnytter den købsoption, som klubben sikrede i forbindelse med argentinerens lejeaftale, som blev indgået med spanske Recreativo Huelva i sommerens transfervindue. Spørgsmålet er så, hvor meget de blå-gule skal punge ud med for at holde på Szymanowski, der allerede har scoret tre mål siden sin ankomst.

Svaret på det spørgsmål mener Ekstra Bladet at ligge inde med. Ifølge avisens oplysninger beløber købsoptionen sig til 18,6 millioner kroner. Heraf har Brøndby dog allerede betalt 3,7 millioner kroner i lejegebyr, og det gør Alexander Szymanowski tilgængelig for lige under 15 millioner kroner.

Ekstra Bladet skriver endvidere, at Brøndby muligvis vil have held med at forhandle prisen en smule længere ned, da et beløb i den størrelsesorden i forvejen er utrolig højt for en klub i den næstbedste spanske række.