Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: FC Midtjylland sælger Novak for stort millionbeløb til tyrkere

FC Midtjylland sender Filip Novak til Tyrkiet, men Superliga-klubben kommer til at indkassere næsten 20 millioner på handlen.

Der har været gang i svingdøren hos FC Midtjylland indtil videre i dette transfervindue, hvor Jonas Borring og André Rømer er skiftet til henholdsvis AC Horsens og OB. Bubacar Sanneh er samtidig ankommet fra AC Horsens. Derudover forventes Erik Sviatchenko at blive præsenteret som ny spiller hos midtjyderne i dag.

Lejeaftalen med Sviatchenko har dog samtidig også betydet, at det er blevet en smule trangt i det centrale forsvar hos FC Midtjylland, og derfor er det ikke overraskende, at midtjyderne nu lader Filip Novak skifte klub.

Den tjekkiske forsvarsspiller, som i efteråret har været en profil for Jess Thorups mandskab, skifter ifølge Ekstra Bladet til Trabzonspor, som er stort set enige med Superliga-mandskabet. Prisen lyder angiveligt på 19 millioner kroner.

Dermed får Novak endelig sit ønske om et klubskifte opfyldt. Det var planen, at han allerede i sommerens transfervindue skulle have været solgt, men da ikke blev tilfældet, blev han i stedet rykket ind i det centrale forsvar, da Jess Thorup ændrede til et tremandsforsvar med stor succes.

Trabzonspor ligger nummer syv i den bedste tyrkiske række, hvor de efter 17 kampe blot er syv point efter førerholdet Basaksehir.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.