Busuladzic ligner ny højrekant i OB
Illustration
Superliga

Busuladzic ligner ny højrekant i OB

Azer Busuladzic er med fra start, når OB møder Slovan Bratislava i sidste testkamp inden Superliga-premieren. 

OB hentede i vinter midtbanemanden Azer Busuladzic i Vejle, og nu ser det ud til, at han er tæt på en startplads for fynboerne, når Superligaen begynder i foråret. 

Azer Busuladzic er således med fra start, når OB møder Slovan Bratislava i sidste testkamp inden Superliga-premieren fredag eftermiddag. Det skriver Fyens Stiftstidende. 

Ifølge avisen stiller OB til kampen i følgende formation:

Mads Toppel - Espen Ruud, Anders Møller Christensen, Kasper Larsen, Mohammed Diarra - Azer Busuladzic, Martin Spelmann, Ari Skúlason, Rasmus Falk - Darko Bodul, Morten Skoubo.

Busuladzic har primært spillet på den centrale midtbane i Vejle, men gennem flere kampe i opstartsfasen har han varetaget højrekanten. 

OB spiller første kamp i Superliga-foråret den 22. februar, hvor modstanderen er FC Midtjylland.