Dennis Sørensen: Ikke tilfreds
Illustration
Superliga

Dennis Sørensen: Ikke tilfreds

FCV-angriberen Dennis Sørensen mener, at FCV sagtens kunne have fået point med fra kampen mod FCM.

Dennis Sørensen er god til at afslutte, men i fredagens kamp mod FC Midtjylland var FC Vestsjælland-angriberen, ligesom resten af holdet, alt for uskarp foran mål. Derfor tabte hjemmeholdet 0-1.

- Sådan er det nogle dage. Vi kommer frem til meget, især i anden halveg, hvor vi lægger et kæmpe tryk på dem. Men vi står ikke de helt rigtige steder i dag. Vi har mange indlæg i feltet, hvor vi ikke er hurtige nok over den, siger han til TV 3 Sport.

Angriberen oplevede to meget forskellige halvlege.

- Vi spiller en god anden halvleg, men første halveg kan vi ikke være tilfredse med. Vi bør komme bedre fra start. Det er en fjollet måde, vi kommer bagud på. På det tidspunkt er vi ikke inde i kampen. Der var masser af gode ting i anden halvleg, det handler bare om at få scoret, men vi er ikke tilfredse med at tabe til et FCM-hold, der var til at tale med i dag, siger han.