Esbjerg sænket af kompromisløse FCV
Illustration
Superliga

Esbjerg sænket af kompromisløse FCV

Esbjerg dominerende opgøret ude mod FC Vestjælland, men tabte alligevel 2-1.

Efter FC Midtjyllands uafgjorte resultat mod Esbjerg lørdag, havde Esbjerg søndag muligheden for at hente godt ind på førerholdet. Men sådan skulle det ikke gå. Esbjerg havde i det store hele svært ved at få gang i deres glidende angrebsspil, mens FC Vestsjælland så derres snit til at score, de gange mulighederne opstod. Og dermed blev det til en 2-1-sejr til Ove Pedersens mandskab på Slagelse Stadion

Der skulle blot gå tre minutter af opgøret, og så havde Morten Bertolt med et brag langskud sendt FC Vestsjælland i front. Et skud fra godt 30 meters afstand, som Frederik Rønnow dårligt nåede at se, før bolden altså lå i netmaskerne til en FCV-føring.

Esbjerg havde i første halvleg svært ved at binde spillet sammen. Vestjydernes manglende bevægelse i forreste kæde betød ofte, at FC Vestsjælland have let ved at dæmme op for Niels Frederiksens tropper.

Dog blev det alligevel til et par chancer til gæsterne. Således havde anfører Hans Henrik Andreasen et nærgående forsøg på hovedstød, mens Jakob Ankersen lidt efter bankede bolden på overliggeren med et skud langt ude fra.

I anden halvleg fik Esbjerg bedre konsolideret et pres på hjemmeholdets mål, og Ankersen havde atter et hug på træværket efter et flot opspil gennem Esbjergs venstreside.

Men trods overtaget var det igen Vestsjælland, der fik bolden i mål. Således tilkæmpede hjemmeholdets sig et hjørnespark, hvor Dennis Sørensen nåede højest og headede bolden i mål til en 2-0-føring.

Men det kunne være blevet værre endnu for Esbjerg. Thiago Pinto Borges havde således et nærgående forsøg øjeblikket efter. Mens Oliver Lund var tæt på at vifte bolden forbi Rønnow på et nyt hjørnespark.

Alligevel skulle Esbjerg og Jakob Ankersen få reduceret et kvarter før tid med et skud tæt på mål. Dog viste tv-billederne at den danske landsholdsspiller tog bolden med via armen, efter Mick van Buren havde forlænget den til ham, men domer Peter Rasmussens fløjte forblev tavs.

Med scoringen pressede Esbjerg hårdt på i slutminutterne, men fik ikke for alvor frempresset alvorlige trusselssituationer. I stedet måtte Hans Henrik Andreasen indkassere et rødt for at gøre brug af nødbremsen i slutsekunderne.