Superliga

Ex-AGFer i alvorlig svindelsag

Den tidligere AGF-spiller Gustavo Cabrera er blevet droppet på landsholdet på grund af mistanke om matchfixing.

Gustavo Cabrera fik i 2008 en kort kontrakt i AGF men nåede aldrig at optræde på klubbens bedste hold på trods af sin status som fast mand og anfører på Guatemalas landshold.

Fast mand var Gustavo Cabrera stadig på landsholdet indtil i går, hvor han sammen med to andre landsholdskolleger blevet smidt af landsholdet på grund af mistanke om matchfixing.

Mistanken går tilbage til 2010 i en Champions League kamp under det Nord- og centralamerikanske fodboldforbund Concacaf, hvor Santos Laguna besejrede Municipal med 6-1. De nu vragede landsholdsspillere optrådte alle for det tabende hold i kampen, der nu er under alvorlig mistanke for at være fixet.

I et officielt notat udsendt af Guatemalas fodboldforbund hedder det om Gustavo Cabrera, Yony Flores Guillermo "Pando" Ramirez:

- Ens for dem alle er, at de har udvist en disciplin, der ikke svarer til en professionel fodboldspillers.

Sagen rammer Guatemalas landshold hårdt forud for fredagens VM-kvalifikationskamp mod Costa Rica.