FCN: Ulrik Yttergård Jenssen er veluddannet
Foto: FC Nordsjælland
Superliga

FCN: Ulrik Yttergård Jenssen er veluddannet

FC Nordsjælland er glad for tilgangen af norske Ulrik Yttergård Jenssen.

FC Nordsjælland har endelig løftet sløret for, hvad der de seneste par dage har været en dårligt bevaret hemmelighed.

21-årige Ulrik Yttergård Jenssen flytter fra Tromsø til Farum, og midtbanespillleren møder ind sammen med sine nye holdkammerater den 4. januar. Nordmanden har en fortid i den franske storklub Lyon, og nu skal han altså slå sine folder i FC Nordsjælland.

- Ulrik er en ung veluddannet spiller, som allerede har prøvet på egen krop at være i udlandet. Det betyder, at vi får en moden spiller der er skolet godt via nogle år i Lyon. Ulrik har spillet både som midtbane og forsvarer, og besidder en god venstrefod. Vi ser Ulrik, som en spillende forsvarer der kan bidrage til vores hurtige spil, siger FC Nordsjællands sportschef, Carsten V. Jensen, i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Ulrik har bevist sit værd i den bedste norske række med stabile præstationer i en ung alder, og vi ser frem til at gøre ham til en del af vores stærke træningsmiljø.

Hovedpersonen selv glæder sig til at tørne ud for FC Nordsjælland.

- Jeg er både glad og stolt over at skrive under på kontrakten med FC Nordsjælland. Det er en klub, som producerer mange gode spillere, og de har et akademi, som virkelig udvikler nogle dygtige unge spillere, som man giver chancen, siger Ulrik Yttergård Jenssen og fortsætter:

- Jeg tror, at klubben kan være med til at forsætte min udvikling, og gøre mig til en endnu bedre fodboldspiller. Der har været en utrolig professionel tilgang fra alle de mennesker, som jeg har mødt, og deres faciliteter ser meget gode ud.

- Nu vil jeg glæde mig til at møde mine nye holdkammerater og lære dem bedre at kende og blive klogere på måden, der spilles på.

FC Nordsjælland oplyser ikke noget om kontraktens længde. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.