FCV tester japaner fra Laudrups tidligere klub
Illustration
Superliga

FCV tester japaner fra Laudrups tidligere klub

FC Vestsjælland tester de kommende to uger den 27-årige japaner Ken Tokura, der hidtil har repræsenteret Michael Laudrups tidligere klub Vissel Kobe.

FC Vestsjælland har de kommende to uger den 27-årige japaner Ken Tokura med i træningen. Slagelse-klubben er kommet i kontakt med Tokura gennem klubbens indiske medejer Anglian Holdings direktør Dhruv Ratras.

Tokura er angriber og har spillet mange sæsoner i den bedste japanske række, men har senest optrådt for Vissel Kobe, der i sæsonen 1996/1997 havde Michael Laudrup på kontrakt.

Den japanske angribers prøvetræning skal formentlig ses i lyset af skader til angriberne Thiago Pinto Borges og Joël Tshibamba, der døjer med alvorlige skader.

Ken Tokura er kontraktløs og kan derfor erhverves på en fri transfer. Han spillede 23 kampe for Vissel Kobe i den forgangne sæson og scorede to mål.