Video : Tipsbladet
Superliga

Hele Superligaen mindes prins Henrik med sørgebind

Ikke kun FC København vil bære sørgebind i Europa League-kampen mod Atlético Madrid. Det samme vil alle Superliga-holdene i den kommende runde.

Dannebrog hænger på halvt over det meste af landet i dag, efter prins Henrik sent i går aftes sov stille ind. Tidligere meldte FC København ud, at holdets spillere i morgen aften vil bære sørgebind for at mindes prinsgemalen, når de går på banen mod Atlético Madrid i Europa League.

Nu følger resten af Superligaen op, og i den kommende runde vil holdene ligeledes bære sorte bind om armene. Det fremgår af et opslag på Brøndby IF's Twitter-profil.

- Hvil i fred, H.K.H. Prins Henrik. Sammen med de øvrige hold i Alka Superligaen vil Brøndby IF bære sørgebind til weekendens kamp. Æret være hans minde, skriver klubben.

Prinsgemalen døde tirsdag aften, efter han i slutningen af januar blev indlagt på Rigshospitalet. Han blev 83 år gammel.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.