Kampklar Würtz vil styre Randers-kamp
Illustration
Superliga

Kampklar Würtz vil styre Randers-kamp

Midtbaneprofilen Rasmus Würtz er meldt klar til mandagens kamp mod Randers FC, hvor AaB vil forsøge at hente en tiltrængt udebanesejr.

Rasmus Würtz måtte i sidste weekend udgå af lørdagskampen mod OB, men midtbanemanden er atter kampklar og meldt fit for fight til mandagens opgør mod Randers FC. 

Her skal AaB forsøge at hente en sjælden udebanesejr, for mens nordjyderne slet ikke har tabt på hjemmebane i denne sæson, er det blevet til sølle seks point i seks kampe på fremmed græs. 

Rasmus Würtz håber, at AaB kan dominere kampen mod Randers FC. 

- Vi skal jo se, om vi ikke kan gribe kampen an på samme måde, som når vi spiller hjemme. Det betyder, at vi gerne vil styre kampen, vi vil gerne sætte os på spillet og forsøge at spille os ud af Randers' pres, som jeg synes, er en af deres stærke sider, siger han til Nordjyske Stiftstidende. 

Der er kampstart mellem Randers FC og AaB mandag klokken 19.00.