Lang pause til skadet Ronnie Schwartz
Illustration
Superliga

Lang pause til skadet Ronnie Schwartz

Randers-angriberen Ronnie Schwartz har brækket kravebenet og må sidde udenfor de næste otte uger. 

Randers FC kommer til at undvære klubbens angrebsprofil Ronnie Schwartz de næste otte uger. Angriberen måtte udgå af fredagens testkamp mod AGF med et brækket kraveben, og han skal nu holde pause i mellem seks og otte uger. Det skriver Randers FC på sin hjemmeside. 

Ronnie Schwartz' skade er en bét for Randers FC, der også måtte undvære topscoreren i en række kampe i efteråret på grund af karantæner. 

Klubbens angrebsdepartement tæller også Viktor Lundberg, Nicolai Brock-Madsen og Djiby Fall, men de to sidstnævnte har også været igennem et skadesforløb og var af samme grund slet ikke med i fredagens testkamp. 

Randers FC vandt i øvrigt træningskampen mod AGF med 2-1.