Ligastats: Effektive FC Nordsjælland og FC Midtjyllands måløje
Foto: Jan Christensen / Getty Images
Superliga

Ligastats: Effektive FC Nordsjælland og FC Midtjyllands måløje

Vi er klar med det bedste statistik fra 18. spillerunde i Superligaen

Superligaen nærmer sig vinterpausen med nu kun en spillerunde tilbage. Der blev scoret 22 mål i 18. spillerunde - vi er klar med statistikken.

Individuelt:

Rundens målkonge: Kun en enkelt spiller stod for to scoringer i spillerunde 18 - det var Silkeborgs Robert Skov, der med sine to kasser mod Randers FC gjorde sit til, at hans hold vandt en vital 3-2-sejr i den nederste del af tabellen. Robert Skov skød på samme tid sin sæsontotal op på fem scoringer i Superligaen.

-----

Rundens aflevering: Kun to spillere var over 80 afleveringer. OB's Jeppe Tverskov nåede op på 87 succesfulde afleveringer, men han bliver toppet at kategoriens vinder - nemlig Lyngby BK's Thomas Sørensen, der hele 95 gange afleverede bolden til en medspiller i nederlaget til AaB.

-----

Rundens luftkonge: De to angribere Morten "Duncan" Rasmussen og  Kim Ojo har følgeskab af forsvarsspillerne Jores Okore og Rasmus Minor, når der kommer til antallet at vundne dueller i luften. De fire spillere nåede alle seks gange at vise sig som den stærkeste i luften. Men det er slet, slet ikke nok til at udfordre Superliga-kongen af luftdueller. Endnu engang er det nemlig AC Horsens' Simon Okosun, der med hele 10 vundne luftdueller tager prisen og dermed også udbygger sit samlede forspring. Okosun har 124 vundne luftdueller mod Morten "Duncan" Rasmussens 102 i hele sæsonen. 

------

Rundens sprinter: Denne kategori har det med at præsentere overraskende navne i form af spillere, der normalt ikke bliver regnet som voldsomt hurtige. Men denne gang er vinderen en mand, som alle ved har fart i benene. For ingen var over FC Nordsjællands sprinter Ernest Asante, der i sejren over FC København nåede en topfart på 35,7 kilometer i timen.

-----

Rundens arbejdshest: Fire spillere sneg sig over 13 løbede kilometer i runden. Perry Kitchen, Emiliano Marcondes, Rasmus Falk og Filip Lesniak. Men vinderen bliver Emiliano Marcondes, der endnu engang viser sig som ligaens og FC Nordsjællands løbe-motor, da han i 3-1-sejren i Parken nåede op på 13.280 løbede meter.

------

Rundens oprydder: FC Midtjylland Filip Novak erobrede bolden fem gange i mandagens sejr over OB - det samme gjorde FC Københavns Zeca i søndagens nederlag til FC Nordsjælland. Men de må begge se FC Midtjyllands centrale forsvarsspiller Zsolt Korcsmár løbe med prisen med sine seks erobringer. 

------

Rundens hårdeste:  To holdkammerater er i en uhyre tæt duel her. Randers-spillerne Joel Allansson og Perry Kitchen har som de eneste præsteret seks vundne tacklinger i spillerunden. Perry Kitchen tager dog prisen med sine fire begåede frispark mod Perry Kitchens tre.  

Hold:

Rundens engle: Hverken Randers FC eller FC Helsingør fik sejre ud af deres anstrengelser i 18. spillerunde. Og ingen af de to klubber fik ej heller nogle gule kort i spillerunden. FC Helsingør fik trods alt 0-0 med fra Aarhus, mens Randers FC tabte med 3-2 ude til Silkeborg IF efter at have været foran med 2-1. Kunne et gult kort eller flere mon have gjort en forskel?
I hvert fald må Randers også se FC Helsingør snuppe prisen, da oprykkerne kun begik 13 frispark mod Randers FC's 13.

------

Rundens boldbesiddelse: Endnu engang bliver det bevist, at en høj boldbesiddelse bare ikke er nok. Lyngby BK havde således rundens højeste procent med hele 61 mod AaB, men det var nordjyderne, der strøg af sted med de tre point efter 2-1-sejren

------

Runden inden for rammen: FC Midtjylland-spillerne ved, hvor målet står. Det kan man igen slå fast efter spillerunden, hvor holdet stryger til tops i antal skud inden for rammen. For hele 10 gange afsluttede FCM inden for rammen i 3-1-sejren over OB - det kan ingen andre hold gøre bedre, og dermed kan FCM også fejre denne lille sejr.

------

Rundens skarpeste: Tre hold scorede tre gange i runden. Men det er kun to af holdene, der er med helt fremme i denne kategori. SIF og FCM må nøjes med en scoringsprocent på henholdsvis 18 og 19 procent, mens Randers FC med de to scoringer mod Silkeborg faktisk var mere effektiv, da holdet kun brugte 10 afslutninger til at score to gange og dermed lander på 20 procent. 
Brøndby IF sænkede Sønderjyske med 3-1 og brugte 15 afslutninger til denne præstation, hvilket også giver en scoringsprocent på 20. Men det er lige præcis ikke nok til at slutte højere end FC Nordsjælland, der med 3-1-sejren i Parken kun brugte 14 afslutninger til at sænke de danske mestre og dermed lander på 21 procent.

------

Rundens dominator: Tingene kører bare ikke i AGF, der igen smed point på hjemmebane i en "must-win"-kamp. Denne gang var modstanderen FC Helsingør, der kørte fra Aarhus med 0-0 og et point. Og så bliver humøret formentlig ikke ret meget højere i Aarhus, når Superliga.dk slår fast, at AGF var kamp-dominerende i hele 70 af de 90 spillede minutter

Kilde: Superliga.dk


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.