Medie: Claudemir i spansk søgelys
Illustration
Superliga

Medie: Claudemir i spansk søgelys

Et spansk medie kæder Claudemir sammen med bundproppen i Primera Division Real Betis.

Claudemir har efterhånden en del gange i sin FCK-tid været rygtet på vej væk fra den danske hovedstad, men brasilianeren er der endnu. Om han også er det, når januar bliver til februar, er mere tvivlsomt i dag, end det var i går.

Onsdag skriver det spanske medie muchodeporte.com, at Real Betis, der pt. er på en klar sidsteplads i Primera Division, har Claudemir stående på listen over emner til den centrale midtbane. På samme liste står Arijan Ademi fra Dinamo Zagreb.

25-årige Claudemir har tidligere været sat i forbindelse med FC Twente, Borussia Mönchengladbach og Hamburger SV, men aldrig en klub fra Spanien. Men det har han altså også prøvet nu, hvor Stephan Andersens spanske arbejdsgiver angiveligt er ude med snøren.

Claudemir har kontrakt med FCK frem til sommeren 2015.