Moniz: Randers er stadig i krise - Vi skal have tre sejre inden jul
Foto: Getty Images
Superliga

Moniz: Randers er stadig i krise - Vi skal have tre sejre inden jul

Randers-træner Ricardo Moniz ser meget frem til kampen mod Sønderjyske, som han udtrykker en vis respekt for.

Randers er kommet fri af sidstepladsen i Superligaen, men det stopper ikke dér for klubbens hollandske træner Ricardo Moniz, som sigter efter mere inden vinterpausen indtræder. Derfor mener han, at der skal tre sejre til, og den første skal komme mod Sønderjyske fredag.

Det fortæller han til Randers' officielle hjemmeside.

- Vi ligger stadig i bunden af tabellen. Vi er ærlig talt stadig i krise, fordi vi ikke hører til i bunden. For at komme helt ud af det, skal vi have rettet op på det før jul, så vi har brug for tre sejre, siger Moniz.

Randers skal op mod Sønderjyske, som efter ti kampe uden sejre vandt 3-0 to kampe i træk. Først over OB og siden mod FC København. Det er noget, som Moniz har bemærket.

- De har meget selvtillid i øjeblikket, så det skal vi være bevidste om, siger han og fortsætter:

- De er gode ved standardsituationer, som man kunne se ved 2-0 og 3-0-målet mod FCK. Det første mål var lidt heldigt, men de er inde i et flow. De har et godt holde, en god angriber, en masse dynamik og presspil har de også - og de kan spille uden om presset. Vi ønsker at gøre det samme. Det bliver en interessant kamp, slår den hollandske cheftræner fast.

Kampen mellem Randers og Sønderjyske spilles klokken 19 fredag aften, og den sendes direkte på TV3 Sport.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.