Morten Duncan om AGF's behandling: Der er ting jeg har savnet
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

Morten Duncan om AGF's behandling: Der er ting jeg har savnet

Morten "Duncan" Rasmussen regnede med at skulle runde karrieren af i AGF - men en ny udvikling sendte ham i stedet på endnu et udenlands-eventyr.

Da AGF i januar 2016 hentede Morten "Duncan" Rasmussen hjem, var det med en stor stolthed, at man atter rådede over angriberen, der har trådt sine barnesko i klubben og som fik Superliga-debut i den hvide trøje som 17-årig.

Som fast mand og anfører snuppede "Duncan" alle tiders scorings-rekord i Superligen i AGF-trøjen, da han overhalede Søren Frederiksens rekord.

Men da træner Glen Riddersholm tidligere i denne sæson blev fyret og erstattet med David Nielsen, skete der noget med "Duncans" muligheder i AGF. For David Nielsen spillestil lægger op til hurtige angribere, der kan sendes i dybden, hvilket aldrig har været en af Morten "Duncan" Rasmussens livretter. 

Derfor blev det til mere og mere plads på udskiftningsbænken for "Duncan" i AGF, og tirsdag blev det så officielt, at karrieren nu fortsætter i polsk fodbold. 

Men føler Morten "Duncan" Rasmussen sig dårligt behandlet af AGF?

- Det ved jeg ikke. Der er nogen ting, jeg har savnet. Man kunne måske godt have modtaget noget mere og noget bedre kommunikation i forhold til planerne med én, lyder det fra Morten "Duncan" Rasmussen i videoen, der er optaget efter kontrakten med den polske klub er faldet på plads. 

Se hele interviewet med Morten Duncan Rasmussen øverst


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.