Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: Martin Pusic skifter til AGF

FC København har sendt angriberen Martin Pusic til AGF frem til sommer. Dermed er en afløser for Morten "Duncan" Rasmussen faldet på plads.

Det var ikke sikkert, sagde AGF, at klubben ville hente en afløser for Morten "Duncan" Rasmussen, men det er nu sket alligevel. Martin Pusic skifter hovedstadens hvide trøje ud med den hvii'e i Aarhus.

Dermed blev det blot til et halvt år i FC København for den tidligere FC Midtjylland- og Esbjerg fB-angriber. I AGF har han fået en aftale frem til sommer.

- Martin har tidligere bevist sit værd som en veltestet og dygtig angriber i Alka Superligaen, og jeg tror, at alle kender Martins kvaliteter som angriber. Han er fysisk stærk, arbejdsom, dedikeret og en dygtig afslutter. Så vi ser meget frem til at se Martin i den hvide trøje, siger sportschef i AGF, Peter Christiansen

Martin Pusic' første tid i Superligaen var rigtig god; han scorede 35 mål i sine første to en halv sæson i Danmark, men gled så ud af startopstillingen i FC Midtjylland. Han nåede seks kampe og nul mål i FCK, men får nu chancen i AGF den næste halvsæson.

I FC København skulle Pusic have afløst skadede Federico Santander, men nåede ikke mere end seks kampe, inden Santander vendte tilbage. 

- Vi hentede Pusic ind kort før sommerens transferdeadline som boksangriber, da Federico Santander blev langtidsskadet. Martin var uheldig med nogle skader i den periode, han havde til at vise sig frem i, inden Federico kom tilbage, så derfor blev det ikke til så mange kampe, som både han og vi havde forventet. Nu har vi fundet en løsning, så han kan komme til at spille fodbold, og vi har de angribere, vi skal bruge i truppen her i foråret, siger FC København-manager Ståle Solbakken.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.