Rud: Behøver ikke sælge Makienok
Illustration
Superliga

Rud: Behøver ikke sælge Makienok

Brøndbys sportschef, Per Rud, vil gerne beholde Simon Makienok, som er eftertragtet i flere europæiske ligaer. 

Forleden var det et par franske klubber fra Ligue 1, i dag er det engelske Crystal Palace. Simon Makienok er spilleren, som klubberne er ude efter, men selvom han er varm på rygtebørsen, betyder det ikke, at Brøndby vil sælge den høje angriber. 

- I det øjeblik der kommer noget konkret på Simon, så forholder vi os til det, for det har vi lovet både ham og os selv. Vi skylder vi vores aktionærer, at vi kigger på det, når vi kan lave den slags salg, men i bund og grund er vi rigtigt glade for ham og ser ham gerne blive. Vi har ikke brug for et salg, siger Per Rud til BT.

Makienok selv afviste i sommer et økonomisk lukrativt tilbud fra russiske Terek Grozny, som fik sit bud på angriberen accepteret af Brøndby.