SønderjyskE-målscorer efter 4-1-sejr: Vi kom til at sjuske lidt
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

SønderjyskE-målscorer efter 4-1-sejr: Vi kom til at sjuske lidt

Philip Zinckernagel var ikke ovenud begejstret for sit holds 4-1-sejr over Jammerbugt FC. SønderjyskE kom til at undervurdere 2. divisionsholdet en smule og sjuskede undervejs, men vandt alligevel sikkert.

Tirsdag aften blev SønderjyskE det femte hold til at spille sig i kvartfinalerne i DBU Pokalen, da holdet hjemme på Sydbank Park vandt 4-1 over Jammerbugt FC. Selv om sejren var sikker nok, var præstationen ikke perfekt.

Philip Zinckernagel, der scorede til 3-0 efter en halv times spil, mener, at SønderjyskE-spillerne kom til at slække på indsatsen, og at det bragte 2. divisionsholdet Jammerbugt unødigt ind i kampen, da de reducerede med otte minutter igen.

- Vi kommer til at spille lidt på deres præmisser, men heldigvis får vi scoret tidligt og kommer også foran 2-0, og det gør, at vi kan spille med lidt ro, selv om jeg synes, at vi til tider kommer til at sjuske lidt, fordi det er en pokalkamp, og vi måske til tider undervurderer dem en lille smule. Så scorer vi til 3-0, så scorer de, og vi lukker dem lidt ind, og... En klassisk rodet pokalkamp, siger Philip Zinckernagel til SønderjyskE's Facebook-side.

Selv om Jammerbugt FC altså reducerede til 3-1, gjorde Stefan Gartenmann det til 4-1 i slutfasen. Forinden havde Victor Mpindi Ekani, Kees Luijckx og altså Zinckernagel givet sønderjyderne en komfortabel føring.

Dermed kan holdet se frem til en pokalkvartfinale til foråret, hvilket FC Midtjylland, FC Fredericia, Randers FC og Hobro IK allerede er klar til. Endnu mangler tre deltagere at blive fundet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.