Video : Tipsbladet
Superliga

Sønderjyske vandt trods massivt pres fra Randers

I en kamp med masser af begivenheder og stor underholdning lykkedes det Sønderjyske at hjemtage de tre point mod Randers FC.

Fredag aften tog Randers FC imod Sønderjyske, og de to hold skulle begge forsøge at få deres tredje sejr på stribe. Her trak Sønderjyske sig ud med en sejr og tog dermed de tre point.

Kampens startede i et højt tempo med chancer til begge mandskaber, og allerede efter fem minutter kom Sønderjyske foran. Et fladt indlæg fik lov til at gå hele vejen til bagerste stolpe, hvor Mikael Uhre fik foden på og sendte bolden i målet.

Kort efter var Randers FC ved at komme tilbage i kampen, men stolpen og overliggeren forhindrede kronjyderne i dette.

Ti minutter før pausefløjtet fik Nikola Djurdjic faktisk bolden i kassen, da han headede den i mål med stolpen og Sebastian Mielitz’ ryg, men Randers FC-angriberen blev dømt offside, og dermed blev målet underkendt. 

I anden halvleg havde Sønderjyske svært ved at holde Randers FC fra chancer, men til gengæld holdt de buret rent og altså etmålsføringen. Randers FC dominerede fuldstændig kampen, og det var næsten utroligt, at de ikke kunne få bolden i kassen.

De sidste minutter var særligt nervepirrende for Sønderjyske, som har smidt adskillige point i slutminutterne tidligere, men denne gang holdt de stand og øgede til 2-0 med Anders Egholms scoring. Dermed endte kampen 2-0 til Sønderjyske over Randers FC.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.