Sprudlende Skov efter nederlag: Vi moser dem
Foto: Getty Images/Lars Ronbog
Superliga

Sprudlende Skov efter nederlag: Vi moser dem

Silkeborg IF manglede skarphed for at hive en sejr hjem mod Brøndby IF. Robert Skov var en af holdets store spiloplevelser.

Hvis man skal udpege én profil på dette Silkeborg IF-mandskab, er det uden tvivl Robert Skov. Kantspilleren har brilleret på sin højre side i denne sæson, og igen søndag aften var han i fantastisk spilhumør.

Skov drev gæk med Brøndby IF’s forsvar, og han var en væsentlig årsag til, at hjemmeholdet var det klart bedste mandskab i første halvleg. Desværre for Skov og resten af Silkeborg IF forsvandt deres 1-0-føring ved pausen, og de endte således med at tabe 3-1.

- Vi spiller godt i første halvleg og har styr på tingene. Vi gik til halvleg med en god fornemmelse, selvom de scorede et mål, efter vi fik annulleret et mål. Vi spillede godt og dominerede. Jeg synes, vi kommer godt tilbage og er ovenpå resten af kampen. Vi satser lidt, og så vinder Brøndby, siger Robert Skov til tipsbladet.dk.

- Vi spiller mod rækkens bedste hold og moser dem. De spiller meget på power, men jeg synes, vi er i fuldkommen kontrol. Det var ærgerligt, at vi ikke fik mere udbytte af det og var mere effektive. Det er jo det, der afgør sådanne kampe.

Skov tilskriver sin stærke præstation til medspillerne, som var med til at give ham gunstige forhold til at lege med bolden.

- De sidste kampe har jeg ikke spillet op til det, jeg forventer af mig selv, men i dag var der ting i orden. Det var dejligt at spille en god kamp sammen med resten af gutterne, som spillede fantastisk. Det gør det også nemmere som individualist, at ens holdkammerater spiller godt, forklarer Skov.

Robert Skov har scoret tre mål og lagt op til yderligere tre i denne sæson.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.