Sydafrikanere kalder Randers FC til forhandlingsbordet
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Sydafrikanere kalder Randers FC til forhandlingsbordet

Ajax Cape Town kalder Michael Gravgaard til forhandlingsbordet. Klubben vil forsøge at få fingre i Mandla Masango.

Mandla Masango spillede sin seneste kamp for Randers FC den 24. juli sidste, og det bliver med sikkerhed også den sidste kamp, sydafrikaneren kommer til at spille for kronjyderne. Kokken i Randers FC er sandsynligvis tættere på at få spilletid end Masango.

Kontroverserne mellem Randers FC og Mandla Masango er velkendte og behøver ingen opsummering, men det væsentlige i den sammenhæng er, at sydafrikaneren har kontrakt med kronjyderne sæsonen ud. Så hver måned hæver han sin løn uden at spille nogen kampe.

Det kan virke mærkeligt, hvorfor Randers FC ikke bare skiber sig af med Mandla Masango, men direktør Michael Gravgaard har tidligere fastslået over for tipsbladet.dk, at den aktuelle sag handler mere om principper end penge.

Til januar har Randers FC imidlertid atter muligheden for at skille sig af med Mandla Masango, og sydafrikanske Cape Town City kalder nu Michael Gravgaard til forhandlingsbordet.

- Problemet er, at Mandla Masango stadig har kontrakt med sin klub i Europa. Jeg er sikker på, de er villige til at sælge ham, men jeg ved ikke, hvordan situationen er, så det skal jeg finde ud af. Vi venter på, at det bliver januar, siger John Comitis, der er formand i Ajax Cape Town, til KickOff.com.

Mandla Masango var i foråret udlejet til SuperSport United, men i dette efterår har han tøffet rundt i Randers FC uden hverken at spille førsteholds- eller reserveholdskampe. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.