Talenterne: Brøndby slog FCK - og omvendt
Illustration
Superliga

Talenterne: Brøndby slog FCK - og omvendt

Tipsbladet.dk sætter fokus på landets to største talentligaer. 

Fremtiden tegner spændende for dansk fodbold, for sjældent har så mange unge danske spillere budt sig til i både ind- og udland samt på landsholdet. Men hvem bliver de næste kometer?

Tipsbladet.dk følger i denne sæson de danske ungdomsligaer, U/17 Ligaen og og U/19 Ligaen for at give et overblik over hvilke klubber og spillere, der er værd at holde øje med i de danske ungdomsrækker.

Herunder følger et overblik over de seneste kampe i ungdomsrækkerne.

Runden kort:
Efter en pause fra ungdomsligaerne på grund af landskampe, blev der i weekenden atter fløjtet op til kampe mellem landets bedste talenter. I U/17 Ligaen er Randers og FC Midtjylland gået i udbrud, mens velrenommerede talentfabrikker som Lyngby og FC Nordsjælland ligger i bunden. F.C. København og Brøndby mødtes i et dobbelt talent-derby, og mens Brøndby vandt hjemme i U/17 Ligaen, sejrede F.C. København i U/19 Ligaen – også på hjemmebane. 

Blandt de ældste talenter er der fortsat enormt tæt i toppen med bare fire point fra nummer ét til nummer syv. AaB kunne have lagt afstand til konkurrenterne mede en sejr i Esbjerg, men vestjyderne udlignede nordjydernes 2-0-føring. I U/19 Ligaen markerede AGF'eren Marcus Solberg sig også med fire mål i Aarhus-klubbens 5-1-sejr over Lyngby, mens OB hænger på i toppen efter at have besejret Vejle. Og mens Randers' yngste talenter fører sig frem i U/17 Ligaen, ser det skidt ud for de ældste i U/19 Ligaen trods 1-1 mod FC Midtjylland.

Hold øje med: Mikkel Desler, OB
Med to mål i OB's U/19 Ligasejr over Vejle, havde Mikkel Desler sin andel i den fine sejr for fynboerne. Midtbanespilleren har scoret flere gange i denne sæson, og han er en spændende, ung spiller, der allerede har været oppe at snuse på klubbens Superliga-hold flere gange, hvor det er blevet til et par kampe på bænken. Assens-knægten, der kom til OB som lilleputspiller, har spillet en række landskampe og har senest været med på U/19-landsholdet. Har kontrakt med OB frem til sommeren 2014 og er en af de bærende spillere på U/19 Ligaholdet.

Seneste resultater:
U/17 Ligaen, 13.-19. oktober:
Randers – Vejle 3-2
AaB – FC Nordsjælland 3-1
Brøndby – OB 1-2
FC Midtjylland – Randers 3-2
AGF – Lyngby 4-1
Brøndby – FC København 2-1
Silkeborg – FC Nordsjælland 2-2
HB Køge – Haderslev 2-3
Vejle – OB 2-0
AaB – Esbjerg 2-2 

U/19 Ligaen, 13.-19. oktober:
Randers – Vejle 1-1
AaB – FC Nordsjælland 2-0
FC København – Brøndby 5-2
AaB – Esbjerg 2-2
Vejle – OB 2-4
HB Køge – SønderjyskE 1-3
FC Midtjylland – Randers 1-1
AGF – Lyngby 5-1 

Stillinger: 

U/17 Ligaen:

U/19 Ligaen:

Overblik over U/17 Ligaens 14 hold samt U/19 Ligaens 13 hold. Stillingerne er hentet fra fra dbu.dk. Udråbstegn er sat ud for overbygninger/fusioner.

Kommende kampe:
U/17 Ligaen, 26. oktober:
Haderslev – AaB
F.C. København – HB Køge
Brøndby – Silkeborg
Lyngby – FC Nordsjælland
OB – AGF
Esbjerg – FC Midtjylland

U/19 Ligaen, 26. oktober:
Esbjerg – FC Midtjylland
SønderjyskE – AaB
F.C. København – HB køge
Lyngby – FC Nordsjælland
OB – AGF