Talenterne: Esbjergs keeperkomet bag sejr
Illustration
Superliga

Talenterne: Esbjergs keeperkomet bag sejr

Tipsbladet.dk følger de danske talentturneringer. Tjek den seneste opdatering med fokus på et Esbjerg-talent samt den tætte topstilling. 

Fremtiden tegner spændende for dansk fodbold, for sjældent har så mange unge danske spillere budt sig til i både ind- og udland samt på landsholdet. Men hvem bliver de næste kometer?

Tipsbladet.dk følger i denne sæson de danske ungdomsligaer, U/17 Ligaen og og U/19 Ligaen for at give et overblik over hvilke klubber og spillere, der er værd at holde øje med i de danske ungdomsrækker.

Herunder følger et overblik over de seneste kampe i ungdomsrækkerne.

Runden kort:
Med endnu en sejr i U/17 Ligaen holder Randers FC fast i førstepladsen blandt de yngste talenter. Kronjyderne fører med et point ned til FC Midtjylland, men har fortsat en kamp i baghånden. I en runde med mange uafgjorte kampe stikker Vejles U/17-sejr over Esbjerg ud med en klar 3-0-gevinst til klubben fra Nørreskoven. Vejles U/17-hold har nu ikke tabt på hjemmebane siden 1. juni! Andetsteds vandt FC Nordsjælland sikkert 2-0 over OB og kravler væk fra bunden, hvor Lyngby stadig er isoleret. 

Hos de ældre talenter i U/19 Ligaen måtte AaB nøjes med 3-3 i en målrig affære mod FC København, og dermed er nordjyderne nu presset af FC Nordsjælland og FC Midtjylland i toppen. Begge de hold vandt således klare sejre i weekenden, hvor også Esbjerg spilledes sig op i toppen efter en lidt ufortjent sejr mod Vejle. Brøndby fik også en smal sejr mod HB Køge og holder sig dermed til i det tætte og brede midterfelt, hvor kun tre point skiller nummer fem og nummer 11. 

Hold øje med: Daniel Iversen, EfB
Da Esbjergs U/19-hold lørdag tog en vigtig sejr på 1-0 over Vejle på udebane, var det især målmand Daniel Iversens mange redninger, der gjorde forskellen. Den blot 16-årige keeper stod en stærk kamp for U/19-holdet, hvor han viste, hvorfor han er en ombejlet herre. Tidligere har han været på træningsbesøg i engelske Fulham, ligesom han er fast mand på det danske U/17-landshold. Esbjerg har også en talentfuld målmand i Jeppe Højbjerg, men Daniel Iversen kan blive den næste store keeper på vestkysten. 2013 har været et stort år for Gørding-knægten, der både har vundet U/17-guld med Esbjerg og skrevet under på en kontrakt til sommeren 2016.

Seneste resultater:
U/17 Ligaen, 2. november
Randers – AGF 3-1
AaB – FC København 1-1
HB Køge – Brøndby 0-0
FC Midtjylland – Haderslev 1-1
Vejle – Esbjerg 3-0
FC Nordsjælland – OB 2-0
Silkeborg – Lyngby 1-1

U/19 Ligaen, 2. november
Randers – AGF 3-1
FC Nordsjælland – OB 2-0
HB Køge – Brøndby 0-1
AaB – FC København 3-3
FC Midtjylland – SønderjyskE 3-0
Vejle – Esbjerg 0-1

Stillinger:

U/17 Ligaen

U/19 Ligaen

Overblik over U/17 Ligaens 14 hold samt U/19 Ligaens 13 hold. Stillingerne er hentet fra fra dbu.dk. Udråbstegn er sat ud for overbygninger/fusioner.

Kommende kampe:

U/17 Ligaen, 9. november
Haderslev – Vejle
FC København – FC Midtjylland
OB – Lyngby
Randers – FC Nordsjælland
Esbjerg – AGF
Brøndby – AaB
HB Køge – Silkeborg 

U/19 Ligaen, 9. november
Brøndby – AaB
Randers – FC Nordsjælland
Esbjerg – AGF
SønderjyskE – Vejle
FC København – FC Midtjylland