Talenterne: FCM og AaB holder jul på toppen
Illustration
Superliga

Talenterne: FCM og AaB holder jul på toppen

Tipsbladet.dk ser tilbage på weekendens kampe i de øverste danske talentrækker. 

Fremtiden tegner spændende for dansk fodbold, for sjældent har så mange unge danske spillere budt sig til i både ind- og udland samt på landsholdet. Men hvem bliver de næste kometer?

Tipsbladet.dk følger i denne sæson de danske ungdomsligaer, U/17 Ligaen og og U/19 Ligaen for at give et overblik over hvilke klubber og spillere, der er værd at holde øje med i de danske ungdomsrækker.

Herunder følger et overblik over de seneste kampe i ungdomsrækkerne.

Runden kort:
Det rasende stormvejr samt faldende temperaturer i Danmark fik også konsekvenser for ungdomsfodbolden, for der var flere aflyste og udsatte kampe i weekendens U/17 og U/19 Ligaer. En frossen kunstgræsbane i Vejle stoppede to kampe, mens også Lyngbys opgør mod FCK blev udsat. Dermed var det ikke alle hold, der kom i aktion, men de der gjorde, fik til gengæld netmaskerne til at blafre. I U/17 Ligaen udnyttede FC Midtjylland kamppausen hos Randers og spilledes sig op på førstepladsen, men kronjyderne har altså to kampe i baghånden. Både OB og Brøndby hentede også store sejre at varme sig på i juleferien. 

I U/19 Ligaen blev kun tre kampe afviklet, og her var det anderledes tæt mellem kombattanterne, idet Brøndby vandt knebent ude over FC Nordsjælland og dermed holdt trit med de øvrige midterhold. Der blev ikke fundet nogle vindere i hverken Aarhus eller Odense, og dermed er der fortsat kun seks point mellem nummer fem og nummer 11, når U/19 Ligaen atter begynder til foråret.

Hold øje med: Alexander Munksgaard, FC Midtjylland
Han fylder først 16 i denne måned, men FC Midtjyllands Alexander Munksgaard har allerede spillet masser en god portion kampe på U/17-landsholdet. Senest stod han for assist i FC Midtjyllands 4-2-sejr over Silkeborg og ligner en spændende mand for fremtiden og måske det næste produkt fra FC Midtjyllands højt besungne akademi. 

Seneste resultater 
U/17 Ligaen
Lørdag 7. december
FC Midtjylland – Silkeborg 4-2
AGF – HB Køge 1-1
OB – Haderslev 4-0
Vejle – AaB (udsat)
FC Nordsjælland – Brøndby 0-3

U/19 Ligaen
Vejle – AaB (udsat)
FC Nordsjælland – Brøndby 0-1
Lyngby – FC København (udsat)
OB – SønderjyskE 2-2
AGF – HB Køge 0-0

Stillinger:

U/17 Ligaen

U/19 Ligaen

Kommende kampe:
U/17- og U/19 Ligaen er gået på vinterferie. Næste spillerunde i de respektive ligaer spilles således 1. marts 2014.