Fransk landstræner: Vi skal blive nummer et i gruppen
Foto: Getty Images
VM

Fransk landstræner: Vi skal blive nummer et i gruppen

Frankrig har ikke noget imod at være klare favoritter i Gruppe C. Det mener landstræneren i hvert fald.

Fredag eftermiddag stod det klart, at Frankrig skal møde Peru, Danmark og Australien under VM-slutrunden i Rusland. Og her er Frankrig blevet udråbt som gruppens klare favoritter. 

Det er den franske landstræner, Didier Deschamps, helt enig i. Faktisk kan Frankrig ikke stille sig tilfreds med andet end førstepladsen i Gruppe C.

- Australien har vi mødt i en venskabskamp, og Danmark kender vi godt. Vi skal blive nummer et i vores gruppe, siger Didier Deschamps ifølge Ritzau til den franske TV-kanal, TMC. Det franske mandskab møder Danmark den 26. juni i Moskva.

Men selvom Frankrig tæller flere verdensstjerner, er både danske spillere og flere eksperter enige om, at det dog har været en god lodtrækning for Danmark. Formår det danske landshold at kvalificere sig videre til ottendedelsfinalerne venter en modstander fra Gruppe D.

Her kan Danmark potentielt set møde enten Argentina, Island, Kroatien eller Nigeria.

Inden da er det Rusland og Saudi-Arabien, der sparker VM i gang. Denne åbningskamp spilles den 14. juni klokken 17.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.