OB forstærker sig: Vil forbedre måden at spille på
Foto: Getty Images
Superliga

OB forstærker sig: Vil forbedre måden at spille på

I OB skal Oliver Ribert give nogle redskaber til trænerteamet, som han får gennem sin viden om data.

Transfervinduet for spillere er lukket, men for andre slags ansatte kan der hyres hele året, og i OB har man nu tilknyttet Oliver Ribert som dataanalytiker. Det er noget, som sportschef Michael Hemmingsen ser meget frem til at se mere til, fortæller han på klubbens hjemmeside.

- Det er fedt for os at få Oliver ind, som er ung og dygtig, og han bringer det nyeste indenfor hans stærkt voksende felt med sig. Som dataanalytiker kan han komme med nogle meget konkrete data, som kan optimere måden, vi arbejder og spiller kamp på, fortæller Hemmingsen.

Læs også:SL-spørgsmål: Tager Randers den ultimative skalp?

Selv peger den nyansatte OB-analytiker på, at det godt kan være, at man ikke kan se den store ændring fra første dag på jobbet ude på banen, men at der gerne skulle komme et klart billede af arbejdet på den lange bane.

- Forskellen vil ikke være tydelig med det samme, men på sigt kan man se det. Trænerteamet får mange flere tal at forholde sig til, hvor det gerne skulle gøre, at man får et større pointsnit i sæsonen, siger han og fortsætter:

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - OB

- Målet er nemlig at lave en fast model for, hvordan trænerteamet skal bruge tallene, så de med deres fodboldkloge hoveder kan lægge en mere konkret strategi til at forbedre os. lyder det fra Oliver Ribert.

Tidligere har han været på akademiet som praktikant, da han læste sin bachelor i idræt og sundhed. Nu er han i gang med data science-kandidaten på SDU, hvor han vil bruge sin viden til fordel for OB'erne.

Læs også:Avis: Bashkim Kadrii forhandler med OB

Læs også:Optakt: AGF - Lyngby BK

Læs også:Det lærte vi af SL: FCK og BIF viser tænder