Video : Tipsbladet
Generelle

Bedst og værst: Mirakelmager lavede AaB-hattrick

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem AaB og Silkeborg i DBU Pokalen.

AaB - Silkeborg 5-0
Rasmus Thellufsen 1-0 ('25)
Rasmus Thellufsen 2-0 ('37)
Rasmus Thellufsen 3-0 ('52)
Edison Flores 4-0 ('71)
Rasmus Thellufsen 5-0 ('78)

Kampens bedste:

AaB: Der var nærmest noget magisk over Rasmus Thellufsens aften. Han var med i opspillet til det første mål, som han selv scorede, og han satte trumf på ved at score to mål mere. Angriberen var konstant en trussel for Silkeborgs forsvar, så derfor løber han selvfølgelig med titlen som kampens spiller.

Silkeborg: Når man taber 5-0, må det være et udtryk for, at det ikke spillede så godt, som det kunne. Silkeborg havde en forfærdelig aften, så der kan simpelthen ikke udpeges en spiller, som var bedre end andre. Det var lige dårligt alle steder.

Kampens værste: I stedet for rykker kollektivet i Silkeborg herned. Det er simpelthen ikke godt nok at indkassere fem mål i en kamp, hvor den ene spiller var dårligere end den anden. Det må tangere til holdets værste præstation.

Kampens detalje: Rasmus Thellufsen havde en fantastisk god aktion i forbindelse med AaB’s mål, hvor han først spillede bolden ind i feltet, løb derind, fik bolden tilbage, driblede rundt om målmanden og scorede.