OB præsenterer Jakob Michelsen som ny træner
Foto: OB
Superliga

OB præsenterer Jakob Michelsen som ny træner

Det bliver Jakob Michelsen, der får jobbet som træner i OB.

Kent Nielsen blev fyret i OB efter et par sæsoner, hvor klubben ikke indfriede målsætningen, og derfor har klubben været på udkig efter en ny chef.

Han er nu fundet og hedder Jakob Michelsen.

Jakob Michelsen har fået en treårig aftale og skal altså være med til at indfri forventningerne til klubben fra Ådalen.

Den 37-årige træner var senest i spidsen for Hammarby, men han blev fyret efter bare en enkelt sæson i spidsen for den klub, der nu fører Allsvenskan.

Michelsen var meget succesfuld, da han fik chancen i SønderjyskE. Halvandet år i spidsen fik han i den danske klub, som han i første sæson førte til et sæt sølvmedaljer.

Ikke overraskende glæder Michelsen sig til at komme i gang med jobbet i OB.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at starte i OB efter sommerferien. Jeg ser frem til at lære spillerne og staben at kende og til at arbejde sammen med dem. Jeg ser OB som en traditionsklub, der de seneste år har haft svært ved at indfri det potentiale resultatmæssigt, som utvivlsomt er tilstede.

- Der kommer ikke til at ske en revolution fra dag et, men efterhånden vil der komme nuancer, når jeg og resten af staben lærer spillerne rigtigt at kende. Vi skal bevare de ting, OB er gode til, og så vil jeg sammen med det øvrige team sætte vores præg på det og få tilføjet nogle facetter i forhold til aggressivitet og en mere direkte stil. Odense er en rigtig fodboldby, og vi skal gerne have skabt noget begejstring blandt de mange trofaste fans og følgere, for jeg ser en spændende klub og en spændende trup med et stort potentiale, siger Jakob Michelsen.

Michelsen har første arbejdsdag den 18. juni.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.