På jagt efter EM-succes: Kig mod Islands helte
Foto: Twitter
Generelle

På jagt efter EM-succes: Kig mod Islands helte

Islands fodboldsucces bør være et forbillede for mange andre nationer - også Danmark. Både på og uden for banen.

Da jeg for ni år siden, begyndte på Idrætshøjskolen i Århus, blev jeg bekendt med et særligt folkefærd. De var imødekommende, de var flinke - og så var de gode til at spille fodbold. Jeg mindes ofte tiden med de islandske fodboldspillere på fodboldakademiet i Aarhus, for selvom det ikke var højt niveau, kunne man godt se, at de besad noget særligt. De arbejdede for tingene og var bundseriøse - modsat mange af os andre, der mest var taget på højskole for at hygge os, også når der var fodboldtræning. 

Et særligt minde fra tiden på IHÅ var en aften, hvor der blev vist fodboldlandskamp på storskærm i fællessalen. Jeg kan huske, at jeg var en af de få danskere, der sådan for alvor gik op i træningskampen, men for islændingene var der noget på spil. De havde klædt sig i nationalfarverne og brølede med på nationalhymnen, der lød højere end den danske i slaen, selvom der kun var 14-15 stykker fra Island og i hvert fald 50 danskere. Danmark vandt træningskampen mod Island med 2-0 i Thomas Gravesens sidste landskamp, men det var der sådan set ikke noget odiøst i, for Danmark lå dengang nummer 21 på verdensranglisten, mens Island var nummer 93. Nogle år forinden havde Danmark endda vundet 6-0 over de skandinaviske brødre - og i 1967 blev det 14-2 til danskerne på mål af bl.a. Finn Laudrup. 

Der er sket noget siden da.

Det er naturligvis en kliche at fremhæve det den seriøse tilgang til fodbolden og fædrelandsfølelsen hos islændingene, men det er immervæk det indtryk man har af folkefærdet - særligt efter fodboldlandsholdets succes, der kulminerede søndag aften med EM-kvalifikationen.

Det er ganske enkelt en imponerende bedrift af den lille nation. Der bor cirka 321.000 mennesker på Island - altså færre end der er indbyggere på Fyn - men der har nu kvalificeret sig til EM før alle os andre. Før Tyskland, før Danmark, før Italien. Kun England og Tjekkiet har allerede også sikret sig billet. Det er stærkt, når man tænker på, at Island for fem år siden lå nummer 121 på verdensranglisten og altså har så få spillere at væle imellem, at hele seks af truppens aktulle spillere har en fortid eller nutid i Superligaen. 

Netop Islands størrelse er blevet fremhævet af træner Lars Lagerbäck som en fordel. 

- Jeg tror, at det har hjulpet os, at vi er så lille en nation. Det er nemmere at kontrrollere, hvordan tingene bliver gjort, og nationen er altid bag os. Vi går ind til enhver kamp med et mål om at vinde, og vi er ikke nervøse over at skulle møde de store store hold ved slutrunden. Vi har vundet over store hold i vores seneste to kvalifikationskampagner og kan fortsætte med det, har han udtalt efter kvalifikationen kom i hus. 

Netop stoltheden og kærligheden til landsholdet, kan andre nationer lære af. I Danmark bliver det i visse kredse nærmest set som et irritationsmoment, når landsholdet skal spille, fordi vi så går glip af Superliga-kampe mellem Randers og Viborg... Opbakningen til landsholdet har haltet, selvom det var glædeligt at se et fyldt stadion til kampen mod Albanien i fredags.

Det er ikke altid kønt, når Island vinder fodboldkampe. Mod Holland havde islændingene kun halvt så få afleveringer til hinanden som hollænderne. Men de vandt med hjælp fra de gamle dyder, og det er jo som bekendt de tre point, der sender en nation til EM. Ikke boldbesiddelsesprocenten.

I Island er landsholdet en samling af helte - uanset hvilken klub de spiller for - også selvom Lagerbäck insisterer på, at kun folk som Mandela, Luther King und so weiter bør tituleres sådan. I Island er man stolt af landsholdet, og  jeg gætter på, at man ikke klapper ironisk af en udskiftning deroppe, som vi så det med WIlliam Kvist i fredags.

Der er naturligvis kun én ting, der kan ændre på stemningen omkring det danske landshold: Sejre. Derfor vil en sejr over Armenien i aften være gavnlig, og en slutrunde med succes næste sommer vil atter kunne få folk til at samles på gader, stræder og åbne pladser i roligan-kostyme som i de gode, gamle dage. 

Det kræver succes og kvalifikation til EM. 

Måske man skulle kigge mod Island for at få opskriften på den slags.