Sudanesiske fans ryster: Fremviser Hitler-billede og holocaust-banner
Foto: tipsbladet.dk
Generelle

Sudanesiske fans ryster: Fremviser Hitler-billede og holocaust-banner

En gruppe fans af den sudanesiske klub Al-Hilal Omdurman fremviste i weekenden en tifo med Adolf Hitler og en banner, hvor der stod "holocaust".

Netværket FARE arbejder i over 40 lande med anti-diskrimination i fodbold, og deres spottere er jævnligt til stede på stadioner i Europa og resten af verden for at anmelde racisme, homofobi og anden diskrimination.

FARE's arbejde ligger til grund for mange af de bøder og stadionlukninger, som UEFA straffer klubber med, når deres fans går over stregen. Netværket har med andre ord set lidt af hvert, men i weekenden fik den alligevel øje på noget ekstraordinært.

En gruppe fans af den sudanesiske klub Al-Hilal Omdurman fremviste en slags tifo med et billede af Adolf Hitler og bogstaverne H O L O C A U S T. Det gav ifølge tyske Spiegel ikke politiet anledning til at skride ind.

Tifoen blev fremvist i sæsonens sidste kamp mod Al Merreikh, der allerede var sikret mesterskabet, mens Al Hilal Omdurman ikke kunne blive andet end toer. Sidstnævnte vandt 2-0.

Hverken FARE eller Spiegel skriver, hvad baggrunden for tifoen er. Dermed står det ikke klart, hvordan de sudanesiske fans selv tror, de var blevet opfattet i Hitlers Tyskland, hvor sorte ikke måtte gifte sig med tyskere og i det hele taget i lovens øjne var statens undersåtter og dermed ikke havde samme rettigheder som fuldgyldige statsborgere.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.