Fabregas: Arsenal var min førsteprioritet
Illustration
Premier League

Fabregas: Arsenal var min førsteprioritet

Cesc Fabregas fastslår, at Arsenal var hans førsteprioritet, men Arsene Wenger havde ikke plads til ham på holdet.

Hvis man på forhånd havde sagt, at Cesc Fabregas ville skifte Barcelona ud med en klub i London denne sommer, var de fleste bud nok landet på Arsenal, som spanieren repræsenterede fra 2003 til 2011, men det var Chelsea, der i torsdags kunne præsentere Fabregas som ny spiller i klubben.

Og midtbanespilleren glæder sig til at tørne ud på Stamford Brdige, men han fastslår, og det første opkald af alle gik til Arsene Wenger og Arsenal.

- Arsenal var min førsteprioritet, så vi snakkede med Wenger, men min position var besat på hans hold. Så talte jeg med Jose Mourinho, og han sagde, hvad jeg gerne ville høre. Det er jeg meget glad for, siger Cesc Fabregas ifølge goal.com og tilføjer:

- Jeg havde gode tilbud fra andre hold. Det var helt åbenlyst, at jeg gerne ville tilbage til Premier League.

Cesc Fabregas har tegnet en fem-årig kontrakt med Chelsea.