Fransk medie: Liverpool ude efter dansker
Foto: Tipsbladet
Premier League

Fransk medie: Liverpool ude efter dansker

Den engelske klub Liverpool kan i næste sæson måske have en ny dansker i truppen. Ifølge det franske medie La Figaro jagter Liverpool en dansk forsvarsspiller.

Han har spillet i Italien, Tyskland, Frankrig og Danmark, forsvarsspiller Simon Kjær, og ifølge det franske medie La Figaro kan den danske centerback være på vej til engelsk fodbold og Liverpool.

Lille-forsvarer Simon Kjær har i de sidste to sæsoner leveret fremragende præstationer for franske Lille, og det skal have fået Brendan Rodgers til at rette øjnene mod den duelstærke dansker. Simon Kjærs klub Lille har skuffet en smule denne sæson og ender uden for de europæiske pladser, hvilket angiveligt gør, at Lille åbner op for et salg af den 26-årige forsvarer.

Simon Kjærs klub mangler lidt kapital, og det kan et salg af Simon Kjær sikre. Selv ved danskeren ikke meget om, hvad der kommer til at ske til sommer.

- Jeg har ikke talt med min rådgiver. Jeg vil gerne vente, til sæsonen er forbi, for jeg har det godt her, og jeg har bestemt ikke travlt med at forlade klubben. Det er første gang i min karriere, at jeg er så glad i en klub, siger SImon Kjær til La Figaro.

Men mon ikke, danskeren kan blive fristet, hvis Liverpool er interesseret. Et skifte til Premier League og tilmed en stor klub som Liverpool måske svært at sige nej til.