Nicklas Bendtner forlænger agentaftale
Foto: tipsbladet.dk
Generelle

Nicklas Bendtner forlænger agentaftale

Nicklas Bendtner har forlænget aftalen med sin agent Ivan Marko Benes, der skal orkestrere den igangværende klubjagt.

Nicklas Bendtner er på jagt efter en ny klub, og i mandags blev der sat gang i en række spekulationer, da angriberen på sin Instagram-profil uploadede et billede, hvor han sidder sammen med sin agent Ivan Marko Benes og skriver under på en kontrakt. Billedet er taget i USA, og det satte gang i spekulationer om et muligt Bendtner-skifte til staterne.

Den tidligere Wolfsburg-spiller er dog ikke ved at få fremtiden på plads på billedet. Han er i stedet ved at indgå en aftale med den mand, der skal sikre fremtiden. De papirer, der skrives under på billedet, er således papirer, der sikrer et videre samarbejde mellem Nicklas Bendtner og agenten Ivan Marko Benes. Benes var manden, der fik Bendtner til Wolfsburg, og det bliver altså også ham, der skal stå for den igangværende klubjagt.
 

 

Tipsbladet.dk har været i kontakt med Jens Ørgaard, der ligesom Benes er en del af rådgivningsvirksomheden Boutique Transfers And Management, og han bekræfter, at Bendtner har forlænget sin agentaftale.

Dermed kan klubjagten fortsætte for angriberen.