• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Handelen af Michael Jakobsen fra AaB til Almeria er skruet sådan sammen, at der er tale om en lejeaftale med en købsforpligtigelse. AaB har derfor endnu ikke solgt venstre backen.

Af Simon Møbjerg Sørensen

Michael Jakobsen blev i slutningen af juni solgt fra AaB til Almeria. Men handelen er skruet sådan sammen, at AaB i første omgang blot har udlejet Jakobsen til Almeria, mens den spanske klub har en købsforpligtigelse på spilleren. Det betyder, at hvis Almeria ikke har pengene, så er Michael Jakobsen reelt stadig AaB-spiller.

- Vi har skruet aftalen med Almeria sådan sammen, at Michael Jakobsen i første omgang er skiftet på en lejeaftale med en købsforpligtigelse. Hvis den spanske klub til den tid ikke kan betale den aftalte sum, så er Michael Jakobsen stadig AaB-spiller. Et endeligt salg af Michael Jakobsen vil først ske i 2011, siger administrerende direktør i AaB Poul Sørensen til Nordjyske.

Derfor indgår salget af Michael Jakobsen helt naturligt heller ikke i det regnskab for første halvår af 2010, som AaB offentliggjorde i går aftes. Det regnskab viste et underskud på 34,9 millioner kroner.

- Tallene vil altså først indgå i regnskabet for 2011, påpeger Sørensen videre.

Michael Jakobsens kontrakt med Almeria gælder frem til 2015 og indbringer angiveligt AaB mellem seks og otte millioner kroner. Hvis altså Almeria har råd til at betale pengene om et år.

LÆS OGSÅ: Blodrøde tal i Aalborg

Superliga

Mere Superliga

Fokus