– Det var en vild lørdag. Jeg har nærmest ingen stemme tilbage. Det var helt vildt.
Sådan lyder det fra Brian Lyck Jørgensen, livslang fan og stifter af Wrexhams officielle fanklub i Danmark, et par dage efter holdet skrev engelsk fodboldhistorie med oprykningen til The Championship.
Back to back to back oprykninger er nemlig aldrig sket før, men blev altså en realitet, da Wrexham slog Charlton lørdag eftermiddag og dermed ikke længere kan indhentes af Stockport og Wycombe.
– Vi var 22 friske gutter, som mødte op til den her kamp på The Globe (sportsbar ved Nørreport Station, red.), og det stikker helt af. Vi får en masse øl og snakker fodbold, og lavede en masse fede konkurrencer.
Og på behørig vis blev Wrexham Lager hældt i svælget, for det serveres på The Globe, understreger en glad Brian Lyck Jørgensen.

Kenny Dalglish Soccer Manager
Wrexham er på rekordtid blevet et folkekært allemandseje efter ejerskiftet i 2021, hvor Ryan Reynolds og Rob McElhenney overtog klubben, mens serien ‘Welcome to Wrexham,’ der fik tv-premiere i 2022, har pustet yderligere til klubbens popularitet.
– Da jeg startede med at komme på Racecourse Ground, sad der måske 3.000-4.000 til en lørdagskamp i femtebedste række, hvor jeg nu har uendeligt svært ved at få billetter. Det er totalt sindssygt. Og hvorfor lige Wrexham? De kunne have valgt alle andre klubber. Det er historien, som ingen ende vil tage, og man tænker nogle gange, at det jo må stoppe, men så sker der bare noget mere.

Siden 1989 har Brian Lyck Jørgensen været ganske alene om at være Wrexham-fan og kunne med lidt held snige sig op på 60 medlemmer i sin Facebook-gruppe.
Nu mærker også han, hvordan interessen er eksploderet.
Facebook-gruppen er vækstet med over 100 procent og har nu omkring 1.000 følgere, og sidste år stiftede Brian Lyck Jørgensen så fanklubben Danish Reds Association – Wrexham Fanclub Denmark.
– Wrexham har spillet Europa Cup, og man skal heller ikke nævne klubben alt for meget ude i Lyngby, som Wrexham slog ud af Cup Winners Cup i 1990. Det kan de godt huske derude. Der var også sejren over Arsenal i FA Cuppen i 1992 sæsonen efter, de var blevet mestre. Så der har været et par højdepunkter, men siden er det gået ned af bakke, så historien er lidt af en rutsjebanetur.
Og for Brian Lyck Jørgensen startede rutsjebanturen helt tilfældigt på børneværelset.
– Jeg er syv år i 1989, hvor jeg får min første Amiga 500 (computer, red.). Som alle andre drenge skal jeg spille fodboldmanager, så jeg får fat i Kenny Dalglish Soccer Manager, og jeg har faktisk spillet stående på min hylde stadigvæk.
– Jeg aner ingenting om, hvem jeg skal vælge som klub, så jeg trykker bare på random, og der vælger computeren Wrexham. Siden stikker det bare af, siger Brian Lyck Jørgensen, der også har fortalt sin historie til blandt andre The Sun og The Times.

Tør næsten ikke drømme om Premier League
Som nævnt har Wrexham på tre år skrevet engelsk fodboldhistorie fra en tilværelse i National League til The Championship efter sommerferien – intet andet engelsk hold har leveret oprykninger tre sæsoner i streg.
Men hvorfor ikke bare gøre det igen, så det hedder Premier League fra sommeren 2026?
– Jeg tør dårligt nok sige, at vi bare skal redde os i The Championship, for jeg ved snart ikke, hvor det ender henne. Det kunne være sjovt at spille med om playoff, men jeg tror ikke, vi rykker direkte op. Det ville jo være helt vanvittigt, hvis det sker.
Brian Lyck Jørgensen er også realist og erkender, at der formentlig skal en foryngelseskur og investeringer i truppen til.
– Der er nogle spillere, som højst sandsynligt ikke har det niveau og den kvalitet, der skal til. Det kan godt være, (James) McClean kan være med i et par kampe, og (Steven) Fletcher kan smides ind i de sidste ti minutter.
– Det skal der nok være plads til, men det er nok ikke dem, man skal satse på. Der skal nok ske noget på den front, hvor man siger farvel til et par spillere og hiver andre ind, som er lidt yngre.
Et navn som ikke ligefrem matcher beskrivelsen på en vårhare er Jamie Vardy, der efter afskeden med Leicester er blevet nævnt i relation til Wrexham.
– Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, men jeg tror mere, det er sådan et stunt, end det er noget, som giver kvalitet.
Weekendens udekamp mod Lincoln er sæsonens sidste for Wrexham, hvor Brian Lyck Jørgensen med statsgaranti skal fejre oprykningen endnu en gang.

‘FCK ville have mig – min far sagde klart nej’

Stjernetræner bekræfter exit

Nu er han Liverpools førsteprioritet

Farce! Læg finalen i Parken for fansenes skyld

Her er prisen på FC København-emne

Vil bygge en dansk topklub fra New York

Afsløring: Brøndby-talent prøvetræner i udlandet

Håber på guldfest: FCK melder allerede udsolgt

Vil købe Oliver Christensen

Dropper eget krav med flytning af pokalfinalen

Slagter dommer – hans favorit er Michael Laudrup

Chokeret over Lionel Messi

Højlund og ‘forvirrende’ Dorgu deler vandene

FCK-direktør har endelig fået sin drømme-signing

Tip mod danskerklub på mental sommerferie

Jacob Neestrup: Jeg synes i øvrigt, jeg er spot on

FCK-boss utilfreds over få finalebilletter

Utilfreds FCK-boss: Det er helt ærligt noget rod

Er det Martin Retovs næste klub?

Vanvidsskifte under opsejling?

FC København er klar til pokalfinalen

Pokal-boss: Derfor bliver det ikke Parken

Det må du aldrig gøre, Diant Ramaj!

Laudrup blæst bagover: ‘Det er simpelthen vildt’

Superliga-klub gidsel i absurd transferspin

Fantastisk nyt for Kasper Schmeichel

Pokalfinalen spilles i Herning

Klar til at forlænge

Opstilling: FCK blæser til angreb mod Viborg

– Det lyder som, at det ikke skal være Birk

‘Nogle fjolser’

Stopper karrieren – bliver i Superliga-klub

Færdig i FC Barcelona?

Åndssvagt og dybt uansvarligt, dansk fodbold!

Damsgaard-eufori: ‘Ham her er din mand’

Cristiano Ronaldos søn får kæmpe skulderklap

Trykket stiger i AGF: Rösler lukkede træningen

Thomas Gravesen langer ud efter Frederik Birk

‘Brian Riemer vil gerne have mig på landsholdet’

Store klubber lurer på Huescas: Her er planen

Bo Henriksen har et stort problem

Efter pokal-fiasko: Brøndby-aktien styrtdykker

Forlanger tårnhøj pris – dansk klub kan indkassere

Afviste FCK

Udskældt regel: Derfor holder FCM-boss med FCK

Lars Seier helt enig med Brøndby-stjerne

‘Én dårlig kamp og man er slået tilbage til nul’

FC Midtjylland-stjerne forklarer ‘sindssyg’ tanke

‘Nogle år i FCK eller Lyngby havde da været fedt’

Michael Laudrup: Det er ikke godt nok

Bister Arsenal-træner: Vi var bedre end PSG

Røde Djævle basker baskere på Old Trafford

PSG neutraliserer Arsenal og stryger i CL-finalen

Brøndby-kaptajn tordner: Føler, at man er statist

Frederik Birk reagerer på Brøndbys skrækuge