Video : Tipsbladet
Serie A

Eriksen starter og udskiftes i Inter-sejr

Christian Eriksen var med fra start hos Inter, men blev udskiftet, inden Inter scorede mål i sejr over Genoa.

Christian Eriksen startede på banen for anden kamp i træk og var med i en lille time for Inter, som lørdag på udebane besejrede Genoa 2-0 i Serie A.

Danskeren fik dog aldrig sat et afgørende fodaftryk, og Eriksen havde faktisk netop forladt grønsværen, da hans afløser var arkitekt til kampens første mål.

Eriksen var minutter forinden blevet erstattet af Nicolo Barella, som med en fiks frispilning lagde op til Romelu Lukakus 1-0-scoring.

Med de tre point ligger Inter på tredjepladsen med ti point.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Juventus klar til at sælge stjerne

Den danske landsholdsstjerne fik for nylig ros af Inter-træner Antonio Conte, efter at Inter i Champions League spillede 2-2 hjemme mod tyske Borussia Mönchengladbach.

I den kamp startede danskeren også på banen, og lørdag var han altså med igen fra første fløjt.

Eriksen havde et par gode afleveringer og fandt Lautaro Martinez efter små 20 minutter, men det kastede ikke et mål af sig. Da havde Inter siddet på det hele, og sådan var billedet i hele første halvleg.

Inter dominerede totalt på bolden i første halvleg, men vadede ikke i de store tilbud, og stillingen var 0-0 før anden halvleg.

Læs også:Real Madrid får skrækkelig start på CL med nederlag

Efter en lille time var det så slut for Eriksen, der blev pillet ud og erstattet af Barella, og så kom målene.

Først var det indskiftede Barella, der lagde op til Lukakus mål, og med ti minutter igen sørgede Danilo D'Ambrosio for slutresultatet 2-0 med sin scoring på et hovedstød efter et hjørnespark.

Danske Mikkel Damsgaard startede på banen og havde en fod med i Sampdorias første mål, da klubben ude slog Atalanta 3-1.

FC Midtjyllands overmænd i Champions League kom bagud allerede efter 13 minutter. Her blev Fabio Quagliarella spillet fri af Damsgaard, og den 37-årige italienske angriber sørgede for 1-0 til gæsterne.

/ritzau/

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Dortmund vil hente Eriksen i 2021

Læs også:Antonio Conte roser: Christian Eriksen spillede en god kamp

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Chelsea-back på vej til Serie A